'Candide' Den Fynske Opera 18.9.2015 Anm.

Mathias Hedegaard som Candide i Bernsteins ‘Candide’ på Den Fynske Opera (Foto: Den Fynske Opera)

BLIV HJEMME

 

OG PAS

 

DIN HAVE

 

 

Bernsteins ’Candide’ er Voltaires roman ’Candide’ sat på musicalfødder i cirkusstil i en sjov og underholdende forestilling på Den Fynske Opera.


Komponist: Leonard Bernstein. Tekst: Hugh Wheeler på basis af Voltaires roman ’Candide’. Instruktion: Markus Virta. Dirigent: Mikkel Rønnow. Scenograf: Stine Martinsen og Marie i Dali (kostumer). Medvirkende: Anders Gjellerup Koch, Mathias Hedegaard, Signe Sneh Schreiber, Anette Bod, Tor Lind, Mette-Maria Øyen m. mange fl.

’Candide’ spiller på Den Fynske Opera i Filosofgangen, Odense indtil 3. oktober.

****

 

OPLAGT idé. At spille Bernsteins ’Candide’.
Det er på Den Fynske Opera, de har fået ideen. Ikke mange mennesker kender denne opera – ok: Musical, det man snarere må kalde den. Alle kender hans West Side Story, nogle kender hans orkesterværker, og så et der dem, der ved, at ’Candide’ er en bog, en roman, et moralsk eventyr af den franske filosof Voltaire. Historien om den unge Candide, der elsker sin Cunigunde, men bliver smidt ud fra det lille hof i Westphalen, fordi han ikke kan holde fingrene fra hende.
Candide bliver tumlet verden rundt – hjemmefra er han blevet belært om, at vi lever i ”den bedste af alle verdener”, men go’morgen! Han finder hurtigt ud af, at dén holder ikke – der er krig, ufred og alle mulige tosserier over det hele. På det punkt kan man hurtigt genkende Voltaires permanente kritik af både kongedømmet og især den katolske kirkes skrappe håndtering af menneskeheden. Det var grunden til, at han bosatte sig i sikkerhed på den schweiziske side af grænsen mod Frankrig.
Men altså: Candide! Klog af skade på land og sø, i byer og bjerge, mellem sørøvere og præster, vender han hjem med Cunigunde under armen og konstaterer, at ”man skal dyrke sin have”. Holde sig til dét. For det ved man, hvad er. ”Il faut cultiver son jardin” – den slutreplik er blevet hængende gennem et par århundreder.

CIRKUS

Den fynske Opera har skabt en munter og broget forestilling, scenen er bygget op om en skæv cirkel i midten af rummet, vi sidder rundt om som til en cirkusforestilling, og de mange medvirkende tumler rundt, spruttende af skøre påfund og i brogede 1700-tals kostumer. Næsten lige modsat den Marquis de Sade-historie, der nu går på Betty Nansen Teatret i iskoldt nutidsregi – de to stykker foregår i samme periode, de før-revolutionære år i sidste halvdel af 1700-tallet.
’Candide’ spilles i festlig, næsten commedia del’arte humør. Med alt, hvad scenograf og kostumier – Stine Martinsen og Marie i Dali – har kunnet mobilisere af indfald. Pudder og klovnefjæs, ’Skatteø’-sørøvere, ludere og lommetyve.
Skørterne flyver, og Anders Gjellerup Koch er showmaster, konferencier, filosofiprofessor, læremester, guvernør, tigger – det hele. Han dirigerer legen i cirkusmanegen, mens Mikkel Rønnow dirigerer orkestret, som Bernstein har forsynet med et sammenrend af truttende blæsere. Der mangler kun en harmonika for at fuldende cirkus-stemningen.
Den nuttede sopran Signe Sneh Schreiber er Cunigunde, Anette Brod folder mezzo og slagfærdighed ud som den vidtløftige gamle dame, Tor Lind og Mette Maria Øyen lægger stemme og krop til henholdsvis Candides halvbror Maximilian og tjenestepigen Paquette.
Der er ikke grænser for, hvor og hvordan de dukker op på Candides brogede vej, den tummelumske Candide, som Mathias Hedegaard med sin velklingende tenor styrer frejdig og blåøjet gennem de globale oplevelser indtil den besindige konklusion og lykken hjemme i haven.

FRIKVARTER

Bernsteins musik er sjov og fræk, og langt, langt fra West Side Story, han er mere henne i retning af wieneroperette i ensembler og soli. Det er som et stykke frikvartet-komposition for ham, effektive musikalske løjer. Med god grund værdsat af ensembler rundt om i U.S.A.’s musikteatre.
Bedst i første halvdel, lidt tynd i toppen hen mod slutningen, ligesom svenskeren Markus Virtas iscenesættelse, der efterhånden får sit krudt brugt op. Lidt kunne der nok strammes i stoffet efter pausen i den 2 timer og 40 minutter lange forestilling.
Men tak for at sætte ‘Candide’ på banen. Mig bekendt har ingen før gjort det her til lands.

gregersDH.dk

No Comments

  • Østre Gasværk i Mortens Grunwalds chef tid. Med bl.a Asger Reher og i the company Elisabett Hanke i 5 måned sammen med Julie WIeth

    • Tak for den oplysning, Niels. Den havde jeg glemt, opførelsen i 1992 på Østre Gasværk, hvor foruden dem, du nævner, også Donald Andersen var med, for ikke at glemme Louise Fribo, der var opsætningens Cunegunde. Vibeke Wrede satte i scene. Det er 23 år siden! Og de stormer stadig allesammen rundt på de danske scener!

  • Hej Gregers. Den blev spillet på Odense Teater i, tror 1996. Lærke Ræddersen iscenesatte og jeg skrev de musikalske arrangementer. Så jeg glæder mig til at gense denne vidundelige forestilling

  • Den jyske Opera havde forestillingen på landsturné i efteråret 1995 med de forskellige landsdelsorkestre som musikalsk baggrund og David Riddell som dirigent. Af de mange medvirkende sangere kan nævnes Kenneth Ørsøe (Candide) , Merete Sveistrup / Eva Hess Thaysen (Kunigunde), Carl Chr. Rasmussen (Voltaire, Pangloss, Cacambo, Martin), Edith Guillaume (den gamle dame), Lars Thodberg Bertelsen (Maximillian), Birgit Demstrup (Paquette), Anders Lundh (Guvernøren/ Storinkvisitoren)……
    Blot til venlig oplysning! Med mange hilsener og stor tak for din fantastiske blog !!

  • Blot en tilføjelse til Niels: På Odense Teater spillede vi den i 1995, Cunigunde, Susanne Elmark, Candide, Allan Klie, desuden medvirkede Henrik Prip, Troels Lyby, Morten Staugaard, William Rosenberg og undertegnede, som “den gamle dame” i Lærke Reddersens instruktion. Kh Pia

  • …og det var min københavnerdebut! Den var skyld i alt!
    Gud hvor har jeg sunget den arie mange gange….!!!!!
    :-))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *