Kristian Halken og Patrick Baurichter i ”I byernes jungle’ (Foto: Emilia Therese)

KAPITA-

LISMENS

LOPPE-

MARKED

Odense Teater har fanget Brechts ungdomsværk ‘I byernes jungle’ på begge ben. Det er som at overvære en professionel boksekamp, hvor det vigtigste ikke er, hvem der vinder. Men hvor meget blod der flyder.

Tekst: Bertolt Brecht. Instruktion: Madeleine Røn Juul. Scenografi: Siggí Olí Pálmason. Medvirkende: Kristian Halken, Patrick Baurichter, Kurt Dreyer, Hanne Hedelund, Nana Christine Morks, Sofia Saaby Mehlum, Klaus T. Søndergaard, Mikkel Bay Mortensen, Mads Nørby, Michael Grønnemose og Kristoffer Helmuth.

’I byernes jungle’ spiller på Odense Teaters anneks ’Sukkerkogeriet’ indtil 26. september.

****

FORUNDERLIGE verden – hvor oplevelser ramler sammen og slår til hinanden på særeste vis!
For to dage siden blev man banket bagover af en apokalyptisk vision om jordens undergang, formuleret af den dybt religiøse komponist Rued Langgaard. Ribe Domkirke husede dommedagen. Værket er skrevet i 1923.
Nu sidder man i Odense Teaters Sukkerkogeriet til Brechts ’I byernes jungle’, skrevet samme år. Samme sigte, men helt anderledes tænkt. En bidsk og ironisk – og sandelig marxistisk – beskrivelse af en moderne verden, der sumper i griskhed, de stærkes kamp om magt, lavpandet raven til sig som evangelium.
De to, Langgaard og Brecht, er næsten jævnaldrende. Den ene svælgende i senromantisk sortsyn, den anden i indædt kritik af den omverden, der er i opbrud efter 1. verdenskrig. Langgaard tænker germansk filosofisk. Brecht praktisk. Han lever i det kaotiske Tyskland, men henlægger sin handling til byen Chicago, Brechts mønsterforestilling af byhelvede, proletariat og økonomisk udbytning. Tidspunktet tænkes at være 1912. ’Titanic’s undergang melder sig straks.

HIP SOM HAP

’I byernes jungle’ er et ungdomsværk, sjældent spillet, men allerede fyldt af typisk brechtske greb om teatrets muligheder for politisk satire og pædagogik. Madeleine Røn Jul har ladet stykket begynde med, at alle elleve spillere, bliver præsenteret på stribe ved et langt bord, som var i et valglokale og på vej til stemmeboksen.
Vi kan sådan set vælge, hvem vi vil stemme på, som stykket skrider frem. Hvem holder vi med? Den unge opkomling Garga, spillet af et af teatrets nye talenter Patrick Baurichter? Eller den ældre kinesiske tømmerhandler Shlink, spillet af Kristian Halken, gammel rotte fra Odense teater i 80’erne? Her kinesisk fidusmager, der køber sig til herredømme over sjæle til salg.
Hvem vi skal holde med af de to?
For Brecht er det hip som hap. Det er to mænd, der kæmper om magt over gods og guld og især: Magt over hinanden. En kamp for kampens egen skyld. Mellem en køligt beregnende Shlink og den forvildede vildbasse Garga med alle instinkter i beredskab.  Vi er ikke særlig optaget af, hvem der vinder. Mere af, hvor meget blod der flyder.

BETÆNDTE SJÆLE

Kapitalismens sorte sider i en nøddeskal.
Rivalisering med alle midler: Svindel, korruption, prostitution. Dirty tricks i enhver situation. Halkens Shrink ruger i mange passager som en sort, dæmonisk tilskuer højt hævet over de slyngler og ofre, han har sat i gang.
Alle meler kager og løber sig staver i livet. Garga og hans familie, kvinderne, venner og fjender, ludere og alfonser. Alle er de mere eller mindre betændte sjæle, naive eller udspekulerede.
Musikken spiller som altid en rolle hos Brecht. Enkelt korte, kommenterende sange. Men mest indtryk gør guitaristen Tom Bilde, da han med fuld strøm på afleverer en bragende flot, fabulerende udgave af Gounods ’Ave Maria’.
Et lærestykke, firkantet, men samtidig labyrintisk i sine ustandselig skiftende situationer. Spillet i høj fart i Røn Juuls instruktion.  Scenograferet og kostumeret af Siggi Oli Palmason med Sukkerkogeriets store scenegulv i fuldt brug.

gregersDH.dk