Jakob Munck og Joen Højerslev i ‘Vesper’ (Foto: Lisbeth Burian)
HOVEDBRUD
Fire skarpe om tro – eller hvad de nu handler om, de nye stykker på Husets Teater
****
’Vesper’ er navnet på en ny teatergruppe. Det er også navnet på gruppens første stykke, som er sat op på Husets Teater.
Ordet betyder ’aftenbøn’.
Det lyder af Fadervor og ’sov mit barn, sov længe’. Og trygt. Det er nu ikke lige dét, man gør, efter at have set de fire forfatteres bidrag til forestillingen: Fire korte monologer, bestilt under stikordet ’Tro’, men afleveret som udsagn, der vil få svært ved at indgå i danske sognepræsters aftenbønner.
RASERIANFALD
Mads Mazanti har skrevet en historie om en antropolog, der drager med sin kone til Filippinerne for at udforske en jægerstamme og prøve at finde ud af, hvorfor de kapper hovederne af andre stammefolk. De gør de, siger jægerne, fordi de ’sørger’. Anden forklaring får antropologen ikke. Uanset, hvad han og konen forsøger sig med af rationelle forslag til et motiv. Til gengæld får antropologen et raserianfald mod konen, da hun dratter ned ad en fjeldside og slår sig ihjel – hvad bilder hun sig ind?
En forklaring på dét? Ikke anden end, at den civiliserede hr. vesterlænding tér sig lige så irrationelt som hovedjægeren på Filippinerne. End ikke hjerneforsker Peter Lund Madsen vil formentlig kunne påvise forskellen. Er vi til en påvisning af videnskabens skakmat over for tro og religion? Muligvis.
RØVERHISTORIE
Veteranen Jess Ørnsbo er dykket tilbage til en af de røverhistorier, vi elskede i vor barndoms danmarkshistoriske OTA-bøger: Venderguden Svantevit – Træfiguren med de fire hoveder i borgen Arkona på Rygens nordspids. Personen, som monologen er lagt i munden på, er forsøgsvis loyal over for sin gud, men ikke over for gudens tjener Mikla, der rager til sig værre en nogen engelsk eller dansk politiker med grabberne i frynsegoderne. Og de kristne angribere og deres hykleriske præster har han heller ikke noget til overs for. For: – ’Hvordan kan man rende rundt og tro på en mand, der bare hænger på et stykke træ?’ Også det: En røverhistorie.
Det troshalløj er ét fedt for Ørnsbo.
FEMTEN MINUTTERS…
Så har Anna Bro skrevet en ret underholdende, vilter monolog, tilsyneladende inspireret af sindssvage, men tidstypiske tv-programmer som Jerry Springer Show og almindelig hysterisk jagt på de berømte femten minutters medie-berømmelse. En fyr, der hedder Ricardo planlægger et myrde Björk og derefter sig selv. Hans hoved er bristefærdig af tanken om, hvordan han selv kommer i mediernes spotlight, når den hans dåd er udført. Altså det lynkorte eftermæle.
Ikke nogen overraskende pointe. Men en godt sammenskruet monolog.
I SORT
Sidstemanden er den makedonske Dejan Dukovski, som huskes fra flere stærke stykker sat op herhjemme, sidst ’Mellem brødre’, der gik på Plan B for et par sæsoner siden, en stærk krigshistorie fra en skyttegrav under Balkan-krigen.
Skulle troen på nogen Vorherre mon have meldt sig hos Dukovski siden? Tilsyneladende ikke. I den sag er han i bund med monologen ’Malcolm Muharem is not dead’, en beretning om en mand, der går helt i sort på en bar og vedtager, at ’it’s a killing night to night’. Om han skyder sig selv eller frivilligt lader sig skyde af en ny gæst, der dukker op, er ikke helt klart. Alt er under alle omstændigheder ad helvede til, pigen, baren, livet. Vorherre eller nogen anden af den art har for længst forladt hans verden.
OMSTILLING
Det er Joen Højerslev, som er på banen i alle fire monologer og spiller dem med meget stor sikkerhed, omstillingsparat på sekunder – mere end man måske er som publikum, for der er korte pauser mellem monologerne, og hvis ikke man sidder med programmet, der på ypperlig vis aftrykker alle fire tekster, har man nok svært ved hurtigt at rykke med over i et nyt scenarie.
Det er nu småting. I hvert fald i forhold til den intensitet, humor og skarphed, Højerslev springer til med i de enkelte scener. Iscenesat af Anders Lundorph og støttet på pudsig og stemningsmættet vis af musikeren Jakob Munck, der tramper blidt i stueorgel, trutter lige som venligt i tuba og trakterer forskelligt slagtøj ind imellem. Dekorationen er en puritansk, rekvisitbestykket boksering begået af Lisbeth Burian.
SKÆV
En mærkelig skæv forestilling, intens og tankevækkende. Vi beder en morgenbøn for den nye teatergruppe.
