Gildas Diquero og Ida Prætorius i ‘Lolita’ på Bellevue Teatret (foto: Isak  Hoffmeyer)

SKOLEPIGEN LOLITA

Alexander Kølpin har overladt årets sommerballet til en stensikker historie. Den om Lolita og hendes uhelbredelige, voksne tilbeder. Ida Prætorius danser Lolita som en kølig, selvoptaget skolepige.

Koreograf:  Cathy Marston. Scenograf: Helle Damgaard. Komponist: Jesper Mechlenburg. Dansere: Ida Prætorius, Gildas Diquero, Mads Blangstrup, Deidre Chapman m. fl.

*****

HANDLING!! Fortæl en historie!
Sådan tænker Alexander Kølpin med sin Sommerballet.
Han gjorde det f.eks. med ’Elefantmanden’ for to år siden, hvor han selv spillede og dansede med.
Og han gør det igen i år med balletten ’Lolita’. Uden sig selv som medvirkende. Men med den samme koreograf som til ’Elefantmanden’, den engelske Cathy Marston.
Altså igen en moderne klassiker. En historie, de fleste kender: Vladimir Nabukovs roman om en voksen mand, der forelsker sig uhjælpeligt i en teenage-pige. Med fatale konsekvenser.
Cathy Marston fortæller historien kontant og uden svinkeærinder.
Men også med det raffinement at sætte to mandsdansere på hovedrollen som Humbert Humbert.
Nabukov lægger ideen på bordet med dette dobbeltnavn. Vi har at gøre med en mand, der pendler mellem to sider af sit væsen, han er ekstatisk forelsket, uregerligt og desperat – men han rykker samtidig baglæns fra sin temperamentsfulde forelskelse. Vi kan snakke om dårlig samvittighed og moralske skrupler, men egentlig mere om en mand i indre dialog med sig selv: Vil jeg det her, eller vil jeg ikke? Kaster jeg alle tøjler og følger mine instinktive lyster? Eller lade jeg være. Hvem er jeg egentlig?
’Dialogen’ foregår mellem den mørke, 43-årige spansk-franske Gildas Diquero og den 41-årige Mads Brandstrup fra Det Kgl.
Diquero som den agressive, utæmmelige Humbert og Brandstrup som Humbert med de gustne, intellektuelle overvejelser, den Humbert, der som en skygge eller dobbeltgænger hele tiden holder igen. Fælles for dem: Den pinefulde smerte og længslen efter at løse op.

PERFEKT

Mellem dem:  Den Kgl. Ballets yngste solist, den 22-årige Ida Prætorius som Lolita. Voldsomt rigtig valgt i kraft af sin glatte ungdom, om ikke helt så tæt på det aldersmæssige lavpunkt, Nabukov lader Lolita udfolde sig på i romanen.
Dér er hun 12, men både i filmatiseringen og i Albees teaterversion er hun 14.
Der er scener i Cathy Marstons opsætning på Bellevue, hvor Ida Prætorius suverænt rammer det uberørte, pjankede pigebarn, der dårligt nok fatter, hvad denne Humbert har for med hende. Hun leger med ham, men leger mere med sine veninder og kammerater, når hun er i skole. Skoleklokken ringer både os til pause, men også hende til skoletime.
Det er pjank for hende at tage på biltur med Humbert, men bedre pjank at gå til bal med vennerne. Den Lolita, hun viser os, er farlig for Humbert i kraft af sine isafkølede afvisninger. Han drives af kampen med noget ufatteligt i hendes væsen mere end af begæret efter en forførende, beregnende, sensuel pige, der ikke  har overskredet grænsen til egentlig erotisk tiltrækning.
Ida Prætorius’  dans er perfekt og imponerende mere end erotisk.

MUSIKKEN

Jesper Meckenburgs musik til balletten er en sammenstykning af vidt forskellige elementer – mange steder sort og voldsom – starter nærmest som dødsklokker i et Requiem, men opererer derefter strategisk rundt mellem pop, dansemusik og er stærkest måske i de underspillede passager, hvor enkle temaer gennemføres på sprød soloviolin eller lige så knasende og sprøde toner på et præpareret klaver.
Handlingen i romanen følges som sagt ret nøje – bortset fra slutningen, der hos Nabukov består i, at Humbert opsøger den fyr, Lolita gifter sig med, og skyder ham ned. Ellers får vi historien, som den er. Godt fortalt. Flot danset og sat op i et sceneri, der med fikse hængepartier af stole, seng og bilrat m.m. ned fra loftet gør tjeneste som rekvisitter i dramaet.
Ida Prætorius gennembrud i sin tid på Det Kgl. var som den unge pige i Flemming Flindts og Ionescos ’Enetime’, Dengang var hun i kløerne på en bindegal dansemester. I ’Lolita’ i kløerne på en ustyrlig mand med ustyrlige, men ret banale lyster.

gregersDH.dk