SORRIG OG GLÆDE

’Thomas Kingo’s Sacred Songs’. CD med Phemius Concort og sangerne Jakob Bloch Jespersen og Else Torp. Præsenteret ved en musikgudstjeneste i Frederiksberg Kirke.
Plademærke: Dacapo.

****

MÅ man klappe i en kirke? Nej, vel? Men man gør det jo alligevel, hvis det er ved en koncert. Der er fuldt tryk på labberne efter en Messias-opførelse i f.eks. Holmens Kirke.
I går hørte vi en såkaldt musikhøjmesse i Frederiksberg. Altså en gudstjeneste med musikindslag i den ganske særlige anledning, at der på dagen blev udgivet en cd med salmer af Kingo.
Der blev ikke løsnet en hånd til bifald. Vi er kultiverede og følsomme i vores grænsedragning: Dette var mere gudstjeneste end koncert.
Der kunne ellers have været god grund til at kvittere med bifald. Organisten Allan Rasmussen spillede kraftfuld og munter barokmusik af Buxtehude, og det nye barokensemble Phemius Concort leverede yndefuld dansemusik af bl.a. Johann Schop.
For ikke at tale om de to solister, bassangeren Jakob Bloch Jespersen og sopranen Else Torp, der stillede med Kingo-salmer, der ganske vist viser den store salmedigter Thomas Kingo i storladen udfoldelse af hyldest til Vorherre og hans underfulde gerninger på jord. Vældige billeder af menneskelivets trængsler og lykke, frelse og fortabelse.
Men alt sammen til melodier, som Kingo hentede fra det populære, europæiske sangrepertoire, f.eks. fra nogle af franske Jean Babtiste Lullys operaer og operaballetter.
Forunderligt – for mange af de salmemelodier, vi synger med stor indlevelse og patos ved gudstjenester og andre religiøse anledninger er altså oprindelig lystige viser. ’Nu rinder solen op’, ’Sorrig og glæde de vandrer til hobe’, ’Far verden farvel’ og flere andre.
Sært og tankevækkende. Flere af dem er morgen- og aftensange, der i virkeligheden er tænkt af Kingo til brug for troende i de små hjem til markering af dagens begyndelse og slutning. Ikke til gudstjeneste.
Alt dette påvises i de ganske omfattende tekster til den CD, der udkom på dagen, og som altså var anledningen til musikgudstjenesten.
CD’en indeholder mange flere sange end vi hørte ved koncerten. De bliver sunget med stærk indlevelse af Jakob Bloch Jespersen og Else Torp. En mandig bas, der lever hvert ord i salmerne og tilfører dem prægtig klang. Og en lysende, rent syngende sopran med næsten barnlig klang trods den modne artikulation.
Phemius Consort kalder de to og musikerne sig. Phemius-navnet har de hentet fra Homers ’Odysseen’ – Phemius var manden, der sang og spillede for Odysseus’ kone Penelope for at muntre hende op i de mange år, Odysseus flakkede Ægæerhavet rundt. Intet anende om fru Penelopes flirt med vennerne og sit lands fremtidige finanskrise.

gregersDH.dk