Gregory Frank, Erwin Schrott og Gisela Stille tegnet ved premieren 16.5. 2015 af Claus Seidel.
PRAGTRØST
FRA
GRAVEN
En absurd, pragtfuld opførelse af Verdis ’Siclliansk Vesper’ – Gisela Stille vokalt doubleret fra orkestergraven af fremragende, georgisk sopran.
Verdi: ’Siciliansk Vesper’. Iscenesættelse. Stefan Herheim. Dirigent: Paolo Carignani. I hovedpartierne: Dario Solari, David Pomeroy, Gisela Stille/Anna Kasyan og Erwin Schrott.
*****
ÅH, opera! Du overraskelsernes kunstart! Se nu denne aften, den sjette opførelse på Operaen af Verdis ’Siciliansk Vesper’ siden premieren for tre uger siden!
Den glimrende italienske dirigent Paolo Carignani baner sig vej i orkestergraven for at tage fat. I hælene på ham kommer en nydelig dame, der straks lejrer sig ved scenekant midtfor i orkestergraven. Ryggen til scenen. Noderne på plads på pulten. Øjenkontakt til dirigenten.
Vi aner den skæbnens magt, der huserer over denne ’Siciliansk Vesper’. Gisela Stille, der har hovedpartiet som heltinden Helene har haft halsproblemer siden premieren – hun sang fremragende netop ved premieren, men siden har hun kørt for halv eller trekvart kraft, så hvad nu?
Jo, den er gal. Hun skal dubleres af en stemme fra orkestergraven og blot mime partiet på scenen i den op mod fire timer lange opera. Og det bliver hun.
Og som vi vænner os til den absurde fremfærd, vokser fascinationen af det, der foregår. Gisela Stille i koreografisk, ordløs attitude på scenen. I graven et vidunder af en sopran ved navn Anna Kasyan fra Georgien. Hidkaldt med yderst kort varsel. Det må det have været – hun har såmænd de seneste aftener sunget Susanna i ’Figaros Bryllup’ på operaen i Rom, lyder det fra pålidelig kilde.
ABSURD
Situationen genkaldte den absurde forestilling, da Stig Fogh Andersen engang havde mistet stemmen ved premieren på Det Kgl. på ’Tristan og Isolde’, mimede alt, mens en repetitør gøede sig gennem partiet, stående i kulissen.
Jo, i sandhed: Vi får sære oplevelser af og til.
Er en situation som den, vi oplevede i aftes, uundgåelig? Åbenbart. Men man må alligevel undre sig.
Hvorfor har Operaen ikke dubleanter klar til de store roller? Et musical-teater som Det Ny Teater vil aldrig komme i samme situation. Har man ikke en stab af herlige og ambitiøse sopraner i operakoret, for hvem det vil være en lækkerbisken at springe ind og snuppe et muligt gennembrud?
Og har man ikke solister af den nødvendige kaliber? Helène i ’Siciliansk Vesper’ er et krævende lyrisk-dramatisk sopranparti. Ikke sådan at gå til. Men hør lige: Denne Anna Kasyan har altså netop sunget Susanna, stort og svært parti, men sandelig af en helt anden karakter. Mozart og ikke Verdi.
Vi spørger bare? Samtidig med, at vi sidder der og nyder den glimrende sanglige dublering. Som altså nødvendigvis måtte ske fra orkestergraven, fordi der ikke har været tid til prøver, og Anna Kasyan derfor ikke har kendt scenegangen i Stefan Herheims opsætning.
GEVINST
Opsætningen har i øvrigt de storslåede egenskaber, som vi beskrev i anmeldelsen fra premieren den 16. maj. Plus de tvivlsomme løsninger på den snørklede 5.akt, som de fleste opsætninger kæmper med.
Men nu sandelig også en kæmpegevinst i den 38-årige basbaryton Dario Solari, uruguayaner af fødsel, som nu er trådt ind i rollen som den franske guvernør Guy de Montfort i stedet for premierens Louis Otey, der aldrig stemme- og spillemæssigt kom til at fylde rollen rigtigt ud. Solari erobrer den med autoritet på alle ledder, og bliver dermed en jævnbyrdig match til vidunderbassen Erwin Schrott og den stensikre tenor David Pomeroy.
Med andre ord: Endnu en spændende opførelse af den for de fleste ukendte Verdi-opera.
Spillet endnu engang for ikke-udsolgt hus.
Der er tre spilleaftener tilbage på planen. Ville det måske være snildt af teatret på sin hjemmeside at anføre de mange gode ord, ’Siciliansk Vesper’ har fået i omtaler og anmeldelser? Hjemmesiden er sært nok blottet for anmeldercitater. Mod sædvane. Der har været muligheder nok – og er det stadig – for at puste til interessen.
Her gav vi fire stjerner efter premieren 16.maj. Hæver det nu til fem. Takket være denne aftens langt bedre besættelse af Montfort-partiet og de øvrige ekstraordinære, uforglemmelige oplevelser.
gregersDH.dk
Jeg genså den i søndags, og da sang – åh, lykke! – Anna Kasyan også fra graven; hun og Dario Solari hæver opsætningen til stjernerne, ikke bare fem, men seks i mine øjne!
Søndag var der ikke mange ledige pladser, men jeg ved ikke om udsolgt er at foretrække, hvis man skal trækkes med publikummer, der som den bogstaveligt talt arrige kone ved min side, der meget skarpt og meget højlydt brokkede sig over salens jublende hilsener. Min begejstring var for stor, til at hun kunne ødelægge noget, men man må spørge sig selv, hvad hun dog ville gøre, hvis hun besøgte de store operahuse i udlandet, hvor publikum ikke nøjes med to fremkaldelser og det samme antal bravo-råb.
Jeg er ikke uenig i dine synspunkter, og dine mange spørgsmål til ensemblet kan jeg ikke besvare. Men ofte har disse med kort-varsel-indkaldte givet store oplevelser.
For god ordens skyld vil bare melde ind, at opførelsen anden pinsedag, den 25. maj var meget vellykket, den sad lige i skabet! Det gjaldt hele vejen rundt, inclusive både Gisela Stille og Dario Solari.
“Ballet”-pyntedansen – den eneste slinger i valsen – må man så filtrere fra før det når langtidshukommelsen.
Ej, balletten er da det mest geniale i hele opsætningen! Den psykologisk uddybende funktion de yndefulde piger får er simpelthen bare en understregning af musikken på scenen 🙂
Jeps, jeg har sådan set forstået iscenesættelsen og den er ikke ueffen. Men jeg bilder mig ind, at jeg forstår hvorfor såvel balletkompagniet i London trak sig fra samarbejdet som at Den kgl. Ballet ikke deltager.