Jesper Kaplan, Anne Katrine Andersen og Morten Christensen i ‘Seks historier om sex’ (Foto: Nils P. Munk)
KANINER OG HJORTE
Bådteatret i Nyhavn sætter sex-pædagogik på repertoiret med ’Seks historier om sex’. Med held.
***
I PROGRAMMET er der – bl.a. – et billede af et par nuttede kaniner, der boller så yndigt, at de kunne stå i i porcelæn på mormors hylde.
På scenen får vi – bl.a. – to skuespillere som et par kronhjorte i brunst, så det brager i gevirerne og brølene runger.
Forplantningens festlige manøvre har mange nuancer. Og menneskeheden har alle dage gjort manøvren til et problem, der løbende genovervejes. Uden at problemet synes at blive mindre.
Bådteatrets ’Seks historier om sex’ bevæger sig både i det nuttede og det brølende hjørne i en underholdende lille forestilling, der er som smurt til at vandre ud på skolerne og løsne op for bukselinninger og tungebånd hos både modtagelige elever – og betrængte lærere, som kæmper med at finde en form for pædagogik på sexfeltet. Noget, der fungerer.
IMPROVISATIONER
Modellen, som Munk & Pollner Teaterproduktion benytter, er den, som i hvert fald Nils P. Munk – den ene af ophavsmændene – har været med til at dyrke flittigt på Mungo Park Teatret, og med held: Den researchbaserede opbygning af et spil, som de medvirkende har en hånd med i.
I de ’Seks historier om sex’ handler det helt præcist om teenageres indvielse i parringens vidtspændende modelkatalog igennem en stribe scener, som de tre skuespillere på scenen spiller hurtigt og kontant, næsten som improvisationer.
En far overrasker sin datter i dynerne med en kammerat og maser ulideligt på med velmenende pædagogik og gode råd, uvægerligt modtaget med et ’Skrid, far!’
En fyr bliver på diskoteket presset af sin kammerat til at forsøge sig med oralsex med en pige, der vil gøre det for et par drinks. Er vi i realiteternes muntre verden? Sikkert. Scenen bliver rørende afmonteret af generthed og ægte hensyn.
En pige opdager i løbet af skoletiden, at hun er lesbisk og forsøger forgæves at åbenbare sig for sine forældre, der stirrer tomt ud i luften og snakker uden om. Realistisk? Måske.
INDFORSTÅET
De tre spillere, Anne Katrine Andersen, Morten Christensen og Jesper Kaplan, er næsten jævnaldrende, voksne skuespillere, alle uddannet på elevskolen ved Odense Teater – i øvrigt ligesom Munk og Pollner, der skriver og instruerer.
Holdet har fundet en indforstået og samtidig meget publikums-involverende form, som på den ene side er uprætentiøs, på den anden side stiller krav til professionel balance: Troværdighed og grin skal gå op i en højere enhed.
Det lykkes langt hen ad vejen. Og jeg forestiller mig, at den lille times spil vil kunne løse fint op for enhver gymnasieklasses konglomerat af elever med forskellige indgange til emnet – for ikke at tale om enhver lærers mere eller mindre tå-krummende overvejelser om håndteringen af emnet.
Der bliver kort sagt nok gang i den i klasselokalet. Med kaninerne, kronhjortene og skovfogeden ved katederet.