Henrik Koefoed, Søren Pilmark, Niels Olsen og Asger Reher i

‘En gang til for Prins Knud’ (Tegning: Claus Seidel)

GAS, GAS OG

LATTER GAS

Underlivet går sin gang hos ’Ørkenens sønner’. Løssluppent og professionelt, men uden mange nye vinkler.

’Én gang til for prins Knud’. Ørkenens Sønner. Premiere i Tivolis Glassalen med Søren Pilmark, Niels Olsen, Asger Reher, Henrik Koefoed og guitaristen Troels Skovgaard. Scenograf: Govert Lund.

****

OVERRASKELSER? Eller noget nyt fra Ørkenens Sønner’?
Næh, det er der vel ikke. Hovedtemaet er lige så enstonende som 3. akt af Wagners ’Tristan og Islode’.
Dér hedder det temaet ’kærlighed ud over alle grænser’, Hos Ørkenens sønner’ hedder det ’pik’, indtil de fem muntre onanister på scenen segner. En finalesang har refrænet ’Riv den af… riv den af… riv den af!’
Ingen skal tro, at man er bedre underholdt af de fem, hvis man er mand. Kvinder jubler lige så vildt og energisk som os andre. Nok ikke kun, fordi kvinder i almindelighed synes, at mænd er lattervækkende, for ikke at sige latterlige. Lige så meget, fordi mænds komiske sexfixering deles af kvinder på det mest jævnbyrdige.
Sådan var det i hvert fald i aftes i Tivoli, hvis vi stillede med eller uden rød fez i det milde forårs aftensol ved Glassalen og forlod salen i øsende regnvejr efter to og en halv times utrættelig løssluppenhed.

UNDERLIVET

Mænds underliv var altså på plakaten. Men vi var i starten lige ved at tro, der var andet og mere gods i vente – nemlig en danmarkshistorisk kavalkade – da introduktionen præsenterede Niels Olsen som en mageløs kæmpeudgave af Den lille Havfrue, Søren Pilmark som Harald Blåtand, der selvfølgelig blev oprørt over, at Asger Reher skulle hyldes som Danmarks berømteste konge, d.v.s. Christian 4-tal, og Henrik Koefoed som middelalderens berømteste bager, Grovbollemanden.
Vi var fortsat klar til en malende historisk opsummering, da Koefoed som et lyn forvandlede sig til H.C. Andersen. Men så var fanden selvfølgelig løs, for H.C. Andersen skulle jo efter alt at dømme have haft det så godt med at pille ved sin lille fidus dernede, at vi hurtigt måtte ind i ’Riv den af’-temaet. Associationerne blomstrede, for Henrik Koefoed er på hjemmebane i H.C.A.-rollen, så H.C. blev selvfølgelig også sunget til live i en sang om ’liv i regnormen’.
Herefter gik det løs med næsten hvad som helst, gerne med det mandlige underliv i centrum.
Sang på sang, for det kan de jo de fire, flerstemmigt og i vekselsang, så en rolator-cha-cha-cha, så et gymnastikshow, og så et glad gensyn med Asgers Rehers bare røv, denne gang til festligholdelse af latrinens lyksaligheder – var det ikke den franske renæssanceforfatter Francois Rabelais, der underholdt os allerede i gymnasiet med sine beretninger side op og side ned om en vis Pantagruels prægtige skideorgier? Intet kommer bag på os.

LANG LINE

Nogle idéer blegnede en smule efter pausen, men vi må nok give ørkensønnerne en vis line, når man tænker på, at de skal land og rige rundt til glæde for et publikum, der er rykket hinsides teenage-alderen. Og hvor en parodi på ’Huset på Christianshavn’ går rent hjem sammen med genoplivningen af livet på ’Gyllegården’, alt sammen proppet med hjemlige hyggeslagermelodier og henvisninger til livets forkrænkelighed, ikke mindst på det potentielle, maskuline felt.
’Ørkenens sønner’ har været 25 år på banen, årene byder dem at tage stilling til underlivets lattervækkende opretholdelse, og de er stadig professionelle eksperter i at få det til at strømme af veloplagthed – sammen med deres nye guitarist Troels Skovgaard.
For en pris af 2 dinarer kan man som publikum erhverve dagens udgave af ’Cairo Amts Folkeblad’.
Det indeholder blandt andet også forklaringen på, hvorfor årets forestilling hedder ’En gang til for prins Knud’.

gregersDH.dk