Sascha Dupont, Gunvor Reynberg og Anne Karin Broberg på Café Liva (Foto: Brita Fogsgaard)
BYENS BREDESTE BALLER
Reynberg, Broberg og Dupont svinger med det hele på Café Liva, og tempoet er højt
****
EN sjov kombination:
Gunvor Reynberg med en mimik som en badebold, der bliver tygget på af husets puddelhund.
Anne Karin Broberg, som kan brænde stemmen af med motorsav og alligevel et så nobelt ansigtsudtryk, at man tror hun er med i ’Upstairs downstairs’.
Og Sascha Dupont, der ligner en uskyldig gymnasieelev, når hun synger bag det opretstående, samtidig med at hun sætter venstrehånden i tangenterne med et oktavgreb som Fats Waller.
Den kombination bærer flot igennem en serie temmelig hæmningsløse, selvironiske kvindestudier, som de tre i fællesskab afleverer hos Jacob Morild – der endnu ikke har fået sin Liva-båd i vandet i Nyhavn, men huser sine forestillinger i PH-Caféen på Halmtorvet, og i øvrigt selv holder sig diskret i baggrunden.
REVYROTTE
Morilds nye kabaret bærer titlen ’Byens bredeste baller’, og den er overladt til pigerne. I den grad, at Morild har næret sig for at skrive en eneste tekst til den. Det må have kostet selvovervindelse for en mand med skrivekløe.
De tre kan selv. Eller for at sige det, som det er: Gunvor Reynberg har uden blusel sat sig på tolv af de seksten tekster. Hun er en skarpt formuleret revyrotte. I sådan en skovtykning af tekster er der selvfølgelig op- og nedture, nemme løsninger og raffinerede. Et nummer som ’Emballage’, der handler om, at ’Hvis man lugter af fisk engang imellem, så er det på grund af dåsens emballage’, er selvfølgelig godt tænkt med al sin yndefulde vaginale hentydning. Men jeg tillod mig at blive etnografisk irriteret: Det er glimrende at harcelere over al den jomfrunalske selvbarbering, der er tidens mode. Men ikke at udlevere franske kvinder som de mest energiske med barbermaskinen. De er tværtimod gennemgående overordentlig tro mod naturens buskede orden. Det er nu min erfaring.
MUNTERT
Generelt arbejder de tre damer sig ellers muntert ind på eget domæne. Et highlight hos Gunvor Reynberg er hendes aflevering af ’Røret’, hvor hun jonglerer sin krop ind ug ud og op og ned igennem en stump sort, elastisk klædningsstykke, der kan omskabe hende til alt fra lårkort til burkaklædt, selskabs- eller rengøringsdame. Her forenes teknik, mimik og højt humør i et ubetaleligt show.
Men de to andre har også deres store øjeblikke. Anne Karin Brobergs mest forbløffende er en total absurd velkomsttale, hvor hun henvender sig til publikum med en vis ’Pylle Pip Jensen’s introduktion ved åbningen af en basar. Det er uberegneligt vrøvl, men overordentlig morsomt.
Sacha Duponts har skrevet et par numre til sig selv og fyrer dem af ved klaveret – det bedste nok en kærlighedserklæring til bagerens Gåsebryst- og Sarah Bernard-kager. Det er så smukt, at man kunne kysse både hende og bageren.
OVERSKUD
Gennemgående kører denne gode times numre på et gedigent overskud af spillelyst, selvudlevering og musikalitet.
Heinrich Christensen har haft hånd i instruktionen og har næppe dæmpet plathederne, men heller ikke gjort dem utålelige. Tempoet kvæler nok dem, som fortjener at blive overhørt.
