Marianne Søndergaard Madsen og Bettina Grove Ankerdal i ‘6 PLR K’ (Foto: Teatret St.tv.)
PUMPENDE HORMONER
Ungdomsteater lige i plet. Line Mørkebys stykke med den kryptiske titel ’6 PLR K’ er nomineret til nordisk dramatikerpris. Se det, hvis du kommer på tværs af det.
Spilles bl.a. på Børneteaterfestivalen i Esbjerg 11.-18.4.
*****
DER er forestillinger, man nemt overser, hvis man ikke har pejling hele vejen rundt i det myldrende danske børne- og ungdomsteater.
Nu slår Nordisk Teaterunion til med at nominere Line Mørkebys ’6 PLR K’ til Den Nordiske Dramatikerpris 2010, som uddeles 8. maj ved en teaterfestival i Lund.
Hallo! Hvad gør man så?
Next stop: Nørre Åby Efterskole ved Middelfart onsdag eftermiddag. Her har den dramatikspecialiserede Nr. ÅbyEfterskole en workshop kørende – på basis af Line Mørkebys stykke. Stykket har spillet et års tid i regi hos det lille teater ’St.tv.’.
SMS
’St.tv.’s ’6 PLR K’…
Så OK. For nu at fortsætte i spækhugger-terminologien. Den terminologi, der hører til sms-verdenen, hvor man udtrykker sig i snærte forkortelser. Af praktiske grunde. Og fordi det forøger spændingen.
Som det netop gør i dette stykke, hvor en sms mellem nogle fyre og piger i et teenage-miljø bliver nøglen i et handlingsforløb, som sætter fart, skred og spænding i forholdet mellem to veninder, deres kammerater og de voksne omkring dem.
’6’ for sex. ’P’ for porno. Og ‘K’ for kylling. Hvad ‘LR’ star for, kan jeg ikke gennemskue. Det med kyllingen er i hvert fald den våde klud, man får i hovedet, hvis man er et skvat, der ikke tør vove sig ud i noget.
FATALE KONSEKVENSER
Det er et fremragende stykke. Og fremragende spillet af de bare to medvirkende i Anders Lundorphs instruktion: Betina Grove Ankerdal og Marianne Søndergaard Madsen – som veninderne Maria og Sara. Maria – hende, der vover sig langt ud ad linen, fordi hun er skudt i en fyr. Og Sara, der er skarp i hovedet, aner uråd og prøver at holde Maria på måtten.
En historie, der udvikler sig med fatale konsekvenser. Men ikke nogen pædagogisk pegefinger-historie.
Line Mørkeby og Anders Lundorph opererer realistisk, med stærk indsigt i jargon og tankesæt hos teenagere: Kaos, ambitioner, oprør, lyst til opdage og prøve. Pumpende hormoner på usikker kurs.
MANGE LAG
Som konstruktion byder stykket på hurdler, der stiller skarpe krav til de to medvirkende. Men som samtidig skaber en herlig afveksling for publikum og perfekte muligheder for at ekspandere vinklerne på handlingen.
Der spilles i fire lag: De to piger er sig selv. De bytter identitet. De agerer ind imellem far, skolelærer eller kammerat. Eller de refererer handlingen som fortællere.
Teknikken håndteres meget dygtigt af de to skuespillere. Mimisk, i tonefald og i tempo. Metoden giver i sammenhæng med de to pigers store bevægelighed på scenen masser af billeddannende situationer. Vi følger næsten åndeløst deres indbyrdes manipulationer og gennempløjer med dem det farvand, de bevæger sig ud i. Stimulerende og faretruende.
Det hele varer ikke meget over en time. På efterskolen i Nr. Åby blev stykket spillet som led i en workshop, hvor eleverne har arbejdet i forvejen med teksten og udviklet deres egne improviserede sekvenser af handlingen.
En fin mulighed for udforskning af teatrets mekanik.
