PÅ EN ØDE Ø
Englænderen Tim Firth’ ’Neville’s Island’ går som vild overlevelsesfarce på herregården Marsvinsholm ved Ystad
*****
Overleve. Hvem vil ikke gerne det? F.eks. i den virksomhed, man knokler rundt i, og hvor man prøver at holde krudtet tørt.
Hvordan gør man så? Men tager på overlevelseskursus.
Som i den engelske komedieskriver Tim Firth’ ’Neville’s Island’, der på svensk har fået titlen ’4 män och en ö’.
Stykket kan ses endnu en uges tid hos Ystad Stående Teatersällskap, der fyrer komedien af i slotsparken på det nærliggende Marsvinsholm. Bare en times tids kørsel fra København – et fedt sted, især i godt vejr, prægtig park og så kan man jo hygge sig med stedets navn: Det bærer stolte minder om dansk fortid: Christian 4.s stride og saftige svigermor Ellen Marsvin, som var mor til den Kirsten Munk, der fødte ham en stak unger og gik hårdt til ham, da han snød hende med en kammerpige. Danmark huserer ligegyldigt, hvor du færdes i Skåne!
EN GRINER
Men her er det altså englænderen Tim Firth, der huserer med en formidabel griner om fire mænd i mellemlederstillinger, der er røget på overlevelseskursus, kæntrer med en båd, strander på en øde ø og ryger mere eller mindre i totterne på hinanden. D.v.s. deres evner til at præstere netop det, det hele handler om: Opfindsomhed, stærke nerver – og især samarbejde – bliver sat på hårde prøver.
Stykket begynder med den perfekte overraskelse: Scenografien er et landskab med en diminutiv sø i midten, og pludselig dukker med et mægtig spjæt et par af de skibbrudne op af vandet. Det forbliver lidt af en gåde, hvordan scenografien får dét til at fungere, for søen er ikke særlig dyb.
Anyhow. De to sjaskvåde skuespillere forener dig med de to andre vildfarne. En af dem er tumlingen Per Fridh, der tror på, at Gud nok skal stå dem bi i deres trængsler, hvorfor han bl.a. ender med at gå amok, uafladelig syngende en stump gospel i landskabet.
I SÆKKEN
Det er ellers fire yderst forskellige fyre, der møder samarbejds-udfordringen i nødens stund. Der er den trinde Bror Bergström, der tilsyneladende er firmaets lagerchef, for han har alt muligt godt i rygsækken. Han er god for knive, alverdens køkkenredskaber, stegepander, et primusapparat, en habit til festen – når de nu forhåbentlig kom frelst igennem – og ved gud, om han ikke render rundt med en mobiltelefon, så han kan holde sig orienteret om konens færden derhjemme og – for resten kontakte nogen ude fra og fortælle om nødssituationen på øen. Næppe var den værste ide, når man sådan kommer på den!
Og der er Per Eggers, der er den fuldendte Rasmus Modsat, som bare synes, de andre er konsekvent idioter.
Hans tørlagte, aggressive bemærkninger er noget af det skæggeste i forestillingen. Hvis man kan hænge på – det går stærkt med replikkerne. De gode skuespiller har hjemmepublikum, og der er en del finter til lokale emner ind imellem. Det kræver spidsede ører som dansker at få det hele med.
OVERLEVELSE
Heldigvis er action og visuelle effekter så mange, at man under alle omstændigheder får grin på grin.
Det sidste kan man sikkert takke instruktøren Lærke Reddersen for. Velkendt i dansk teatersammenhæng er hun den, der har fået de meget professionelle svenske aktører til at udfolde sig i fin timing. Måske kunne hun have skåret en smule af dialogen i 2. akt og droppet pausen. Men ok. Så får man set lidt af den gode park og nappet sig et glas.
Gøre grin med overlevelseskursus-manien? Hvorfor ikke. Den blomstrer jo stadig på godt og ondt. Med alt fra kanindræber-kurser til det, som min nabo på tilskuerrækkerne foreslog: ”Overlevelseskursus? – man kan bare tage til Tyskland og høre Wagner!”
