Niels Olsen, Thomas Mørk (!), Mads Knarreborg og Katrine Yde i’ De 39 trin’ (tegning: Claus Seidel)

MERE GRIN

END GYS

Latteren runger i Tivolis Glassalen over fjantet med Hitchkock gyser-krimi ’De 39 trin’.

Dramatiker: Patrick Barlow på basis af Hitchkocks film ’De 39 trin’. Instruktør: Joy Maria Frederiksen. Medvirkende: Niels Olsen, Thomas Mørk, Mads Knarreborg og Kristine Yde.

’De 39 trin’ spiller i Tivolis Glassalen indtil 12. marts. Forlænges måske. Varighed ca. 2 timer inkl. pause.

*****

TEATER er – forvandling. Mennesker, der bliver forvandlet. Skuespillere, der lader, som om de er noget andet. Det er dét, vi spærrer øjnene op over. Jamen, du godeste – dér står Ulf Pilgaard og er Dronning Margrethe! Eller Ina Miriam Rosenbaum og er Goebbels!
Det er en fornøjelse at blive snydt. Nyde de åbenlyse forvandlinger. Også, når de som i Glassalen kommer tumlende i et virvar af overraskelser. Gennemskuelige, som var vi til fastelavnsfest i børnehaven.
Det kunne være sjovt at være bag scenen i Tivolis Glassalen og se, hvordan Niels Olsen og Thomas Mørk på brøkdele af øjeblikke får skiftet til sammenlagt 126 forskellige roller i løbet af de to timer, ’De 39 trin’ varer. Kostumer af og på. Af med en paryk! På med et skæg! Og alle de andre forvandlinger. Alle dem, vi oplever på scenen. Stemmen, udtrykket, holdningen, mimikken – et svirp med tryllestaven, så er det, ligesom når mælken koger over i det sekund man vender ryggen til kogepladen. Hovsa!
Skuespillerens forvandling. Thomas Mørk, der på sekunder laver sig om fra en ynk af en bonderøv, væk er han, og så er hen inde igen som bonderøvens kone med bryster som melsække og stemme som en Xantippe. Så avissælger på togperronen i nogle sekunder, ud, og tilbage som strømer i toget.
Det handler ikke om, at vi skal narres til at overveje forvandlingerne: Niels Olsen står der med togkasket i den ene hånd og politikasket i den anden, På med den ene, på med den anden. Han skifter for vores øjne, så hurtigt som politikere skifter mening. Nu er jeg den, nu er jeg den. Ingen møjsommelige illusioner, der skal oparbejdes.

FARCE

’De 39 trin’ er en farce, der er bygget over en Hitchkock-film fra 1935. Den gik ni år i træk på det samme teater i London.
Den er en guddommeligt forvrøvlet historie om en canadier på besøg i London, hvor han roder sig ind i en international spionageaffære, efter at en mystisk dame på flugt har møvet sig ind på hans hotelværelse og pludselig ligger med en kniv i ryggen hen over hans knæ. Knæet er hans, men ikke kniven. Resten drejer sig om den unge canadiers sindsoprivende omflakken med politiet i hælene, beskyldt for mord.
Den nydelige canadier – Mads Knarreborg spiller ham hurtigt, elegant og fortumlet – er centrum i et absurd cirkus, der fører ham Skotland og England rundt. Kristine Yde er ikke bare den myrdede, men dukker yndefuldt op i forskellige roller.
Hvis man er fortrolig med – ikke bare Hitchkock-filmen ’De 39 trin’, men med hans gysere i øvrigt – så får man grin på grin over associationerne til kendte scener. Men vi andre halvstuderede Hitchkock-røvere får under alle omstændigheder blomstrende teateroplevelser, når de fire medvirkende kører i værkbrudne biler gennem landskabet – fire stole er nok og vi har set det før hos Ionesco. Eller når vandringen gennem et utal af værelser i et skotsk landsted sker gennem en dør, der bare flyttes rundt som en legoklods og åbnes og lukkes i et koreografisk show af husets frue – det er også Thomas Mørk.
Eller når jagten på canadieren går over sø og land som et dukkespil med Lock Ness-uhyret som trædesten undervejs. Alt ledsaget af 1930’r-filmmusik aftappet med den millimeterpræcision og besnærende effekt, der er Hollywood-typisk. Musikindslagene er en perlekæde, som i sig selv er vittighed på vittighed.
Vi begynder og ender i et teater, hvor der bliver skudt med skarpt fra loge til loge, og hvor makkerskabet Olsen & Mørk agerer trylleshow for publikum.

Teatrets natur er som sagt forvandling. Bevidst og beregnet overraskelse. Teatret spiller på det. Altid.
I Glassalen for sjov. Knarreborg vender den mystiske dame, og vi ser kniven, hun har fået plantet i ryggen. Latteren runger.

gregersDH.dk