Christina Bjørkøe (foto: Thorbjørn Fessel fra cd-album)

PIANISTENS

ZOOLOGISKE

HAVE

Christina Bjørkøe pudsede tolv komponister på deres yndlingsdyr. Det er blevet et festligt karneval

Animal Universe. 12 komponister bestilt af pianisten Christina Bjørkøe til at skrive 12 klaver-etuder over emnet: Dyr. Mogens Christensen, Anders Nordentoft, John Frandsen, Peter Bruun, Eva Noer Kondrup, Anders Brødsgaard, Birgitte Alsted, Andy Pape, Karsten Fundal, Anders Koppel, Amir Tafreshipour og Erik Ørum von Spreckelsen. DACAPO CD 8.224733.

*****

ØJNE glor på os fra coveret. Som dyr glor på os. Og som vi glor på dyr. Pianisten Christina Bjørkøe har fået en sjov idé. Hun har bedt tolv danske komponister om at skrive nogle korte små dyreportrætter. Hvad hører vi og netop: Hvad ser vi? For det er musik, det er kompositioner, men kors, hvor man ser de forskellige kræ for sig, næsten også kan lugte dem. I hvert fald følge dem med øjnene som var de spillevende.

DEN idé kan Christina Bjørkøe have fanget ud af luften, men det er selvfølgelig ikke første gang, komponister har haft fantasien i sving. Camille Saint-Saëns er den berømteste forgænger. Han skrev ’Dyrenes Karneval’ i 1882 til en privat fest, og det var åbenbart så meget pjank for ham, at han ikke mente værket skulle offentliggøres. Tolv små satser skrevet for et lille kammerensemble. Men han kom for skade at gøre et af stykkerne til den så smukt på bølgerne sejlende ’Svanen’, og da han opdagede, hvordan den melodi sang sig rent ind, slap han den løs – siden til fornøjelse for ufattelig mange ’Svane’-udgivelser og opførelser. Det samlede ’Dyrenes Karneval’ gik det snart ligesådan. I 1960’ere var dette halvtimes festorgie af symfoniske fuglepip og løbebrøl, frøers gnæk og dansende pelikaner et verdensnummer. Numrene koblet sammen af en fortæller – herhjemme fremført og indtalt med Volmer Sørensen, Preben Uglebjerg og flere andre.

IDÈEN til den nye ’Animal Universe’ kommer altså fra Christina Bjørkøe. Skriv! Find på! sagde hun til tolv komponister. Vælg et dyr hver og gør det til klavermusik. Det har de gjort, og nu fremtryller hun mylderet af småstykker på cd med sit formidable klaverspil. Kalder det hele for etuder. Det ord, der sætter så meget i gang i vores hoveder – øvelser i timevis for at få tag på klaverspillet. De forenklede – eller helvedes komplicerede – stykker, der nærmest efter metermål holdt os fast på fingersætnings-detaljer, triller, skalaer og repeterede motiver, alt det der gjorde os til små virtuoser hjemme i dagligstuen. Og som i større udtræk er i de professionelle klavervirtuosers værktøjskasse. Czernys etuder f.eks. Dem som Knudåge Riisager og Harald Lander drev til et dansemæssigt højdepunkt med balletten ’Etudes’. Studier. Øvelser. Sværere og sværere. Alle ballettens skole-discipliner.

DE tolv komponister går til sagen med spøjst humør, nogle forsigtigt, andre udspekuleret, spekulativt eller beregnende. Eller forført af det lyksalige dyr, de ser for sig.

ANDY PAPE har ladet sig forføre af en elefantunge, der drømmer om at blive stor, musikken lunter og klunter som en glad baby. Eva Noer Kondrups sælhund smyger sig gelinde gennem vandet, måske med Saint-Saens ’Le Cygne’ under armen. Karsten Fundals trækfugl svæver i luften med et sørgmodigt lille fire-toners tema. Peter Bruun har øjnene på en afventende frø, der måske spejder efter den corona-aflyste opera ‘Dødens købmand’ om krudtkongen Alfred Nobel, som Peter Bruun skulle have haft premiere på 31. marts på Det Kgl. Teaters Takkelloftet. (Læs om den på bloggen på datoen)

SÅDAN skriver de alle sammen små fortættede og fortællende stykker. Du kan vælge en lille handling selv, men det er da sjov programmusik til repertoiret. Programmusik i det små, men man kan sagtens få det til store dramaer, hvis man vil. Anders Brødsgaard har fat i et firben, der opfører sig ganske uberegneligt i sin kamæleon-tilværelse. Anders Koppel følger i tre mini-satser en grævling, der kun slipper sit sindige grundtema med momentvise grynt. Og skal det være bombastisk, så melder John Frandsen sig straks efter med flodhesten, der vrider sig glad for at finde sig selv. Anders Nordentoft sender sin edderkop så højt op i spindelvævets top, at klaverets øverste diskant mest klinger af tyndt træværk.

BIRGITTE ALSTEDs skildpadde lunter i ensomme drømme på svævende jordbund – i programnoterne er Birgitte Alsted citeret for, at pianisten ’bør komme kravlende ind på scenen, sætte sig, synke en smule sammen, så gradvis mere, og falde i søvn…’ Erik Ørum von Spreckelsen har alt mulig sprælsk for med sin sandløber, den arktiske vadefugl, og Mogens Christensen fra det fynske Musikkonservatorium springer frejdigt i hælene på Mussorgskys ’Loppen’, et klassisk nummer for enhver gedigen bassanger – nu med skildringen af en hoppende loppe, der byder pianisten på slagfærdige udfordringer, specielt for hendes tommelfingre.

DEN tolvte komponist i denne zoologiske have? Jeg skrev, at de alle tolv var danske. Den tolvte er den i Danmark uddannede, men iransk fødte Amir Mayhar Tafreshipour, som i øvrigt havde den udsøgte fornøjelse af være den sidste komponist, der fik en opera premiereopført på Det Kgl., inden coronaen satte ind. Operaen var den sære, men talentfulde krimihistorie ’The Doll Behind the Curtain’ om en studerende i Paris, der forelsker sig i en voksmannequin (anmeldt 8. 12. 2020). Den kommer teatret nok ikke igen med, men så har vi altså her i Christina Bjørkøe tonende klaverhænder en lille vuggesang for en persisk gepard, der tager sine første tøvende skridt på poterne.

SIKKE en sjov ide! Saint-Saens ’karneval’ er ikke fordunklet, men suppleret med en elegant lille pianistisk udflugt.

gregersDH.dk