EN HÅND TIL
VOGNSTYREREN
PÅ LINJE 13
Muntre erindringer fra København af Kristelig Dagblads musikkritiker Peter Dürrfeld
Peter Dürrfeld: ‘København med V og N og Ø og K’ – en lystvandring gennem syv årtier. Forlaget Vandkunsten. 184 s. 250 kr.
****
BLIVER man fortumlet i dagens københavnske trafik, så kan man lige få ro i nervesystemet på side 177 i Peter Dürrfelds bog. Her fortæller den velskrivende musikkritiker fra Kristelig Dagblad, at han som 9-årig tilbragte en halv dag på hjørnet af Gyldenløvesgade og Farimagsgade med at skifte spor for vognstyreren på linje 13. Nogen skulle jo gøre det, så Linje 13 kunne dreje til venstre. De andre linjer kørte lige ud. Peter passede trofast jobbet en hel lørdag eftermiddag, fik stangen rakt ud af vognstyreren og skiftede spor. Hans mor og far kunne ikke forstå, hvor han var henne, men fandt ham på jobbet. Familien boede i Nansensgade-kvarteret.
EN pudsig bog. Blandt Dürrfelds mange – bøger om Mozart, om Carl Nielsen, om skak. Foruden noveller, romaner og erindringer. Og så denne her om København. En forelsket krønike om den by, han er vokset op og har levet i det meste af sit liv. Sjovest, hver gang han fortæller oplevelser og får duften af byen til at slå os i møde.
DET er også en slags guide til København. Dem er der nu så mange af. Ikke et ondt ord om alle de udmærkede beskrivelser, Dürrfeld har på ordentlig vis om hovedstaden fra Amager til Nørrebro og fra Vesterbro til Langelinie. Men så er vi pludselig på studenterjob med ham i postomdelingen i Tietgensgade og brevene flyver fra dyngerne til boksene – med det lille ekstranummer i forretningsgangen, at alle breve med gade- eller vejnumre, der kan deles med 25, kommer i en særlig bunke. Dén af ham og kollegerne, der først kan lægge tallene sammen til 1.000 scorer en gratis omgang i kantinen. Beretningen om det glade liv i omkarteringen fører Dürrfeld videre til at fortælle om den tilhører, han havde til et foredrag om Mozart, hvor han strejfer den kronologiske Köchel-nummering af Mozarts værker. Tilhøreren bidrager med en særlig erfaring: Hvis du dividerer nummeret med 25 og lægger 10 til, har du Mozarts alder på det tidspunkt, han skrev stykket. Dürrfeld går hjem og efterprøver på en stribe Mozart-værker. Det passer på besynderlig vis. Og modellen appellerer selvfølgelig til en Dürrfeld, der ud over alt det andet, han beskæftiger sig med, dyrker skakspillets mysterier. Han var i en årrække dagbladet Informations skak-medarbejder.
SÅDAN indvies vi i mange og sære ting i hans bog om København – i barndomshjemmets pladesamling af 78-ere, der havde den prægtige Olga Svendsen som kronjuvel, når hun tog sangen ’København med V og N og Ø og K’ i sin bølgende favn – i oplevelsen, da Preben Uglebjerg som konferencier på Rådhuspladsen ved Københavns 800 års byjubilæum i 1967 annoncerede det store festfyrværkeri fra Tivoli – der bare lod vente på sig, så Uglebjerg på stedet fik den tusindtallige menneskemængde med på at synge ’Vi venter kun på fyrværkeri! Fyrværkeri!’ til Beatles’ ’Yellow Submarine’-melodi.
PERSONLIGE og private erindringer kombineret med en lyksalig glæde ved at berette om livet i gader og stræder. Drengeår, hvor man hjalp en vognstyrer med sporskift, eller hvor man proppede en dynge friske efterårsblade fra Ørstedsparken ind på disken i den lillebitte bladkiosk på hjørnet af Farimagsgade og Ahlefeldtsgade, og råbte til kioskmanden: ’Her er de nye blade!’ Og stak af.
DÜRRFELD har ud over alt det andet, han har begået, også i årevis undervist i dansk og historie på Zahles Gymnasium. Han har kunne lære ungerne lidt af hvert.
gregersDH.dk