EMNET ER SNE

En god times åndeløst levende fortællinger med Vigga Bro og to brillante musikere.

Dramatiker og fortæller: Vigga Bro. Instruktør: Anna Bro. Scenograf: Gitte Kath. Musikere og medvirkende: Birgit Løkke og Ida Bach Jensen. (tegn.: Claus Seidel)

’Sne’ spiller fire dage på Teatret ved Sorte Hest. Sidste gang på lørdag. Varighed: 1 t. 15 min. Uden pause.

*****

HUN hopper op på sin høje stol som var hun til afgangsforestillingen på teaterskolen i Århus. Det var dér, hun gik dengang i 1961.

Nu har hun passeret 80, og det fejrer hun med at hoppe videre i samme stil, op og ned fra barstolen midt på scenen i Teatret ved Sorte Hest, i gang med at fortælle det, hun har gjort sig til en mester i, historier, eventyr, fortællinger. Denne gang om sne, om Grønland, om grønlændere, om sig selv, om mere sne – har hun bestilt vejrudsigten? Den fortæller om sne over kongeriget de næste dage.

Vigga Bros kunst er kleinkunst, der bliver til stor kunst. Det samler sig på den diminutive scene omkring hende og hendes to musikere, den fremragende perkussionist Birgit Løkke, i damesiden med fangarmene ud til sit batteri af slagtøj, alt er inden for rækkevidde, og bruger hun ikke armene, så blæser hun på jødeharpe eller synger salen op som en fuldt næbet ørn. I kongesiden Ida Bach Jensen med sin kontrabas, hvor hun leverer strøg og slag og replikker, når det stikker hende, for der er replikker både fra hende og slagtøjets behersker til Vigga Bros fortællinger.

FORTÆLLINGER, der begynder i Viggas barndom i Fredericia, hvor hun leverer erindringer om den hvide flødeskums-sne, der lejrede sig på den lokale restaurants øllebrød, som smagte afskyeligt – fordi der var øl i den! Sådan lavede vor mor den ikke!!. Men der var grønlandsk sne på toppen af den, og på cykel kunne man i byen møde Knud Rasmussen, da man var ni år – gu’ kunne man ej, Vigga havde bare set ham på biografens forfilm, grønlandsfareren, den smukke helt fra Grønland, og han var død fire år før Vigga blev født. Men lyslevende var han i hendes fantasi, så lyslevende, at hun nu står der så mange år efter og fortæller om eventyr, myter og vandrehistorier fra sne, fjeld og bopladser i Grønland.

De er grumme, som den om drengen, der hævner sig som voksen på sin plageånd fra barndommen. Om ørnene, der bragte glæde og latter ind i verden. Og om den gamle kone, der vil have familien til at bygge sig en særlig iglo til hende, da de skal overnatte på fjeldet i vintermørke. En iglo, hvor de stiller mad og en lampe ind til hende, som de finder død den næste morgen sovet fredfyldt ind.

LYSENDE og sære historier fortalt af Vigga Bro med den sjældne levende fortællegnist, der er hendes. Som er musikalske beretninger, tyste og musikalske med de to, bassisten og perkussionisten som medfortællere. Og Viggas datter Anne Bro som instruktøren, der nøje ved, hvordan rytme, tempo og betoninger falder bedst i alt det, som Vigga kan og ved i forvejen, men som sikkert altid kan bæres nogle millimeter videre.

Sådan kan dét gøres. Milevidt fra dagens buldrende stand up.

gregersDH.dk