SEX CHIKANE

PÅ GRÆSK

’Kvindernes oprør’ i fuldt sving med alt, hvad der er at svinge med på Odense Teater.

Dramatiker: Aristofanes. Instruktion: Liv Helm. Scenografi og kostumer: Nathalie Mellbye. Musik: Nanna-Karina Schleimann. Medvirkende. Katinka Lærke Petersen, Isa Marie Henningsen, Anne Blomsgård, Amanda Radeljak, Kristian Rossen, Niels Dampe, Jeppe Ellegaard Malling og Søren Birch Plum.

’Lysistrate – Kvindernes Oprør’ spiller på Odense Teaters Værkstedet indtil 22. december og på Folketeatret, Hvidkildevej 17.-20. januar 2018. Varighed: 1 t. 40 min.

***

SKÆGT har de haft det med at få den historie op at stå – 4. års eleverne på Odense Teaters elevskole.

Skæg og ballade – det kan man vælge, for ’Lysistrate’ er en komedie, skrevet af Aristofanes for 2.500 år siden. Man kan også – som Den Fynske Opera gjorde i forrige sæson – omdirigere historien til en kulsort affære. Vi kaldte den dengang et ’Requiem’, en dødsmesse. Peter Laugesen skrev librettoen.

’LYSISTRATE’ er en vandrepokal i dansk teater, spillet gang på gang. Nu har den unge instruktør Liv Helm taget fat om komedien og vredet den, så de erotiske safter sprøjter fra den. Det er mere tosset end det er vittigt. Hovedformålet er at stille de otte skuespillerelever på en grotesk prøve: Rollerne går på skift mellem dem aften efter aften i spilleperioden. Der trækkes lod. En tilskuer på 1. række er tombola-bestyrer. Resultatet er en uregerlig affære, overstadigt spillet. Som frejdig teatersport. Hvem finder på hvad undervejs? Piger udstyres med pik og fuldskæg, drengene med kusse og bryster, hvis loddet er faldet sådan. Det får vi en del gode grin ud af ind imellem, men det trætter også.

DET erotiske stritter i alle retninger under kvindernes erobring af magten på Akropolis. Mændene er enten visnende oldinge eller krigere med fallosser i kosteskaft-format eller støvsuger-slanger, kvinderne har bryster som dinglende indkøbsposer fra Netto og røve som tivoli-balloner.

STILEN opfylder kun delvis formålet: At præsentere de otte nybagte og deres talent, så deres fremtid kan øjnes. Vi konstaterer, at de er legebørn, der er frisk på det hele. Men at de kun får vist det halve, nemlig at de kan lide at være på scenen. Det er selvfølgelig ikke det værste udgangspunkt for en skuespiller.

LIV Helm har proppet aktuelle politiske jokes og associationer ind i spillernes replikker – om EU og europæisk samarbejde f.eks. I originalteksten munder Aristofanes ud i noget med samarbejde mellem Athen og Sparta, der må holde op med at slås. Liv Helm har meget krudt i sit arsenal til personinstruktionen – det så vi f.eks. også i hendes ’Og nu, verden!’ på Husets Teater for et par sæsoner siden, en lige så vild forestilling om opgejlet ungdom, der vil afprøve det hele, til gengæld ikke har ambitioner om hverken sex eller chikane, krig eller fred. Foran Husets Teater havde hun ladet anbringe et pr-skilt, hvor der stod: ”DET SÅKALDTE UDENFOR SI’R MIG IKKE EN SKID!’.

I sammenligning med dét budskab er ’Lysistrate’ dybt moralsk i sit sigte. Komedie eller ej.

gregersDH.dk