Mille Lehfeldt, Laus Høyby og Jakob Fauerby (tegn.: Claus Seidel)

GUD

FADER

BEVAR

DEM

Platt-Form med yndefuld blasfemi og andet halløj på Betty Nansens Edison-scene.

Forfattere, iscenesættere og medvirkende: Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby.

*****

HOLD da op for tre sorte luskere, der sniger sig ind på scenen, da det begynder! Er det smuglerne fra 3. akt af ’Carmen’, der er faret vild? Næh, for de overfuser første række med ubehageligheder på tysk, og det fremgår, at det er en særudgave af Platt-Form-trioen, der har forlagt ’Sturm und Drang’-uforskammethederne fra deres radioprogram til scenen.

Uforskammetheder er der nok i det næste par timer på Edison, men de fleste er iført fløjl, vindsteg og luftfrikadeller. Den ene og den anden – det ene og det andet – får tilført lussinger, der plantes som kærtegn så myge og lattervækkende, at ingen slår sig for alvor på dem. Det skulle da lige være specielle typer af indremissionske prælater, der føler sig ramt på præstekraven af den gendigtning af syndefaldet i det gamle testamente, som de tre leverer, indbefattet historien om, da Gud i skikkelse af Mille Lehfeldt skabte verden – en kvinde som Vorherre? Hvor yndigt!- og Adam i skikkelse af Laus Høybye skovler sig selv ind på scenen som jordbunke og agerer dén ’af-jord-er-du-kommet’, som vi alle henholder os til, når vi en dag er ofre for den definitive jordfæstelse.

ADAMS ribben bliver et særnummer i denne afsindige skabelsesberetning, og der er ikke et øje tørt, da Jakob Fauerby overtager Vorherre-tjansen og som biblens beretter fjerner Laus Høybyes venstre ribben for at kreére en Eva, der som nyskabt kan bide i det forbudte æble sammen med den invaliderede Adam, der – for nu at have noget at tage sig til – bliver omskabt til slangen i Paradiset.

MORSOMT? Ja lige så vittigt og sjovt som en stribe af de andre emner, Platt-Form-trioen tager op, flydende og let på tå i deres måde at blande revl og krat, stort og småt, ligelønsdiskussion, ytringsfrihed, aldersdiskrimination, det sociale medie-halløj – og alt, hvad der i øvrigt fanger deres blik og hjernevindinger – sammen i et musikalsk verbal-potpourri. Hver stump af det brygget i deres egen boblende gryde, der er tilsat flerstemmige pop-brokker i Laus Høybyes snurrige tekst-kombinationer og Dénise Stockmanns vokal-arrangementer.

FACONEN på det hele er professionelt timet og samtidig befriende i sin ublufærdige afslappethed. Mille Lehfeldt og Laus Høybye forbløffer gang på gang med uberegnelig, kontant præcision, Jakob Fauerby med oven i dét at tilføre forestillingen en mild ironisk distance til, hvad de i fællesskab foretager sig af tosserier, drillerier og satirisk pjank.

Gud Fader bevar dem, hvis de kan fortsætte på den facon.

gregersDH.dk