Karen Lise Mynster, Anette Støvelbæk og Rikke Wölck i ‘Tilgiv mig’ på Rialto Teatret (Tegn.: Claus Seidel)

TILGIV!

Ta’ det dog ikke så tungt. Tilgiv! Og kom så videre! lyder evangeliet i Rikke Wölcks nye stykke, en tro follow up til hendes ’Alt om Bente’ for et par år siden.

Manuskript: Rikke Wölck. Instruktion: Madeleine Røn Juul, Scenografi: Kisser Rosenquist. Medvirkende: Karen Lise Mynster, Anette Støvelbæk, Rikke Wölck og Elliott Crosset Hove

’Tilgiv mig’ spiller på Rialto Teatret indtil 14. maj.

***

RIKKE Wölck bygger videre på det tema, hun skrev om for et par år siden: Kvinders måde at forholde sig til hinanden på, når det bliver alvor. Når kriser rammer lige i hjertekuglen.
Dengang hed stykket ’Alt om Bente’. Det gik på Teatret ved Sorte Hest og havde Karen Lise Mynster i rollen som veninden, der får konstateret alzheimer, og derefter med stor styrke kæmper sig igennem sine tre veninders søde og behjertede, men klodsede og forfejlede måder at håndtere hende og hendes sygdom på.
Rikke Wölck medvirkede selv dengang som en af veninderne. Det gør hun igen nu i det nye stykke, der hedder ’Tilgiv mig’. Også Karen Lise Mynster er med igen. Men firkløveret fra sidst er nu blevet til et trekløver. Den tredje spilles af Anette Støvelbæk.
Parallellerne fra dengang er tydelige.
Det begynder harmonisk. De tre spiller kort i overstadig munterhed. Indtil det øjeblik, Anette Støvelbæk fortæller, at hun er gravid. Fælles jubel. Men snart efter bryder fællesskabet sammen, Anette Støvelbæk finder sin mand hængt, og Rikke Wölck, der spiller hendes søster, bekender, at hun har haft et forhold til manden, altså svogeren. Hvorpå vi resten af stykket kredser om spørgsmålet om tilgivelse.
Tredje-veninden, som er Karen Lise Mynsters rolle, forsøger det bedste hun kan at agere katalysator for en fredslutning mellem de to, men hun har sine egne problemer – en syg mand og en jublende nyforelskelse, dårlig samvittighed og tilmed en teenage-søn – spillet af Elliot Crosset Hove – at skulle forholde sig til med alt, hvad også dét indebærer af konflikter, konfliktløsninger, tilgivelse og undskyldninger.

Vi er med andre ord i kæder af banale menneskelige hverdagssituationer – måske bortset fra selvmord. Situationer, der går i hårdknude eller løses med et knus og et ’Det må du sgu undskylde’, svært undertiden, men gavnligt.
Det er dette give-and-take spil, Rikke Wölck har fat i, og som spillerne forvalter med individuelle sind i deres roller. Anette Støvelbæk, som den stædigt afvisende, Karen Lise Mynster som hende med det langt rækkende overskud, og Rikke Wölck som den søgende og ubehjælpsomme.
Madeleine Røn Juul har instrueret spillerne – fortrolig med Wölcks intentioner fra ’Alt om Bente’.
Det er ikke noget stort stykke, men det føler nære menneskelige relationer på tænderne, det skildrer kontroverser, der er genkendelige for de fleste. Det kommer måske mindre i dybden end ’Alt om Bente’, men har personlige toner, som ligger i Rikke Wölcks baghoved. Det kan man læse sig til i et stort interview med hende i Kristeligt Dagblad.

gregersDH.dk