I 2004 og 2005 udgav Gregers sin to-binds krønike om Ekstra Bladets 100 år. Et kæmpe arbejde, der fortæller det kontroversielle blads historie. Et blad, forhadt af nogle, elsket af andre. Han fortæller om store personligheder, der har været knyttet til Ekstra Bladet: F.eks. den sagnomspundne chefredaktør Frejlif Olsen, der kom fire måneder i Vestre Fængsel for at skrive, at Sjællands biskop var fuld af løgn. Men også Storm P., Carl Th. Dreyer, Poul Henningsen, Otto Gelsted, Ole Cavling, Ole Vinding, Thorkild Hansen, Henrik Stangerup, Victor Andreasen, Poul Borum og mange flere, der har præget bladet. En af dem, Poul Henningsen, har siden fået sine år på Ekstra Bladet beskrevet i forfatterens bog ‘PH bag tasterne’. Det er 100 års danmarkshistorie set igennem Ekstra Bladets øjne. Og 100 års bladhistorie set i lyset af danmarkshistorien.
Anmeldelse:
Om ‘Tør hvor andre tier’:
“Spændende og dramatisk pressehistorie med en levendegjort rigdom af detaljer og anekdoter.” (Sven Erik Pedersen, Dansk Presse)
“Unge på Danmarks Journalisthøjskole…skulle læse Dirckinck-Holmfelds fabelagtig velskrevne krønike om Ekstra Bladet!” (Gerhard Erichsen, Jyllands-Posten 8.12. 2004)
“Fornemt fortællende, uundværligt stykke pressehistorie” (Georg Metz, Information 8.12. 2004)
“Krøniken er en gave som pressehistorie.” (Mads Kastrup, Berlingske Tidende 18.12. 2004)
“Et strejftog gennem en forunderlig og morbid verden.” (Bo Maltesen, Politiken 14.12. 2004)