‘Rørvig’ Kaleidoskop 1 7.11.08 Anm.

kaleidoskop-roervig-81108.jpg  

Olaf Johannesen, Jesper Hyldegaard og Beinta K. Clothier i ‘Rørvig’ (Tegning: Claus Seidel)  

SOMETHING IS ROTTEN

Den unge dramatiker Astrid Øye har gjort landliggerhullet Rørvig til et sted mellem Heibergs Elverhøj og Erling Jepsens mugne Sønderjylland. 

***

HER ER vi ude på gyngende grund. Dejligt gyngende. For hvor vil den unge dramatiker Astrid Øye hen med sit stykke ’Rørvig’?
Til Rørvig? Måske. Også det. Hvorfor skal vi ellers høre om Korshage og Skansehage og på mystisk udflugt til Dybesø? På den måde er det ikke anderledes end med ’Elverhøj’. Heiberg hiver os over Tryggevælde Å og af sted til Højstrup.
Historien – hvis vi skal kalde det en ’historie’, for den er mere som en klase af billeder i hovedet på hovedpersonen, en forfatter ved navn Knud Berlin – eller hedder han bare sådan, fordi han efter års fravær vender hjem til Rørvig fra  – Berlin? Måske. Og dog: Hans kone hjemme i Rørvig hedder fru Berlin.

MÅSKE

Sådan befolkes den godt én times situation med måske’er. Som alle ordentlige mystifikationer.
Something is rotten in Rørvig.
Olaf Johannesen, der kan få enhver rolle til at knase af truende indre spøgelser, er forfatteren Knud Berlin, som kommer hovedkulds hjem i barndomsland, hvor han kun møder folk, der genkender ham som ’Nåhr, dig. Dig kan jeg for resten godt huske…’
Måske.
For vi skal også desorienteres. Har vi bare at gøre med en mand, der skal opleve at være nærmest glemt, og derfor bliver mopset og trækker sig ind i sig selv? Måske. Og måske med god grund. Der er ikke noget patetisk eller rørende ved hans forventninger til gensynene.

MERE MÅSKE

Vi oplever også en lallende velkomsthyldest med idiottaler til ham. En regulær Gustav Wied-scene. 
Moren – Christiane Rohde – retter på hans skjorteknap og spørger, hvor han har tænkt at bo. Hans gamle kæreste – Christiane Gjellerup Koch – jubler og bér ham indenfor, men byder også på mand og to børn. En gammel Rørvig-kammerat – Jesper Hyldgaard  – fjoller rundt og er skiftevis fidel og landsbytosset. En slags dobbeltgænger, forfatter Berlins andet jeg? Måske. 
Og så bliver vi ellers pludselig hårrejsende virkelighedsnære: John Martinus er den stedlige læge, der iskoldt fortæller hr. Berlin, at han er dødsmærket af en sygdom og godt kan bestille bedemand med det samme. Tak for konsultationen.
Martinus er ekspert i knivskarpe karaktertegninger i lynudgave. Han dukker også op i stykket som blasert landligger. Miniaturens mester.

ELVERPIGER
 

Over det hele ligger slør af foruroligende spøgeri, elverpiger forklædt som landliggere i Skagen-agtig Krøyer-udgave.
Intet er umuligt i dette Rørvig. Og vi skal stadig ikke kunne finde ud af, hvor vi er henne og hvorfor, og hvad pointen egentlig er.
Så vi hopper på mystikfikationerne og har det godt med det. Hvem vil ikke gerne forundres og følge en teaterleg, som den Astrid Øye og instruktørerne Peter Dupont Weis og Alexa Ther bereder os?         

GregersDH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *