‘Den som blinker er bange for døden’ Teater V 26.3.2014 Anm.

Category : Alle, Anmeldelser

Jonas Littauer og Mille Maria Dalsgaard i ‘Den som blinker er bange for døden’  (Foto: Det dramatiske Udgangspunkt)
*
*
*
*

HELVEDE I NYKØBING

 

 

En god og enkelt gennemført dramatisering af Knud Romer Jørgensens debutroman ’Den som blinker er bange for døden’


Spiller på Teater V i Valby indtil 30.3. Har tidligere været spillet på Teater Katapult i Århus og Momentum i Odense. Er produceret af ’Det dramatiske Udgangspunkt’. Varer 1½ time.

 

****

 
TO skuespillere. En nøgen scene. Et primitivt bagtæppe, der skifter motiv nogle gange.
Der skal så lidt til. Hvis man har en god tekst.
Det har man på Teater V i Valby. Teksten er baseret på Knud Romer Jørgensens debutroman ’Den som blinker er bange for døden’, hans prisbelønnede beretning om en opvækst i Nykøbing Falster i skyggen af et problemfyldt tysk/dansk forældrepar, i skyggen af 2. verdenskrig og i skyggen af et småtskåret provinsmiljø, hvor et kaos af fremmedhad og fremmedfølelse er grobund for mobning, mindreværd og selvhævdelse.
Vi kender Romer Jørgensen som en terrier af synspunkter, en velformuleret verbal fægter, og vi hører ham i replikkerne og den speedede stemmeføring i denne dramatisering af romanen, som er blevet til på et delvis tysk grundlag – iscenesætteren Krzysztof Minkowski har dramatiseret romanen. Han er polsk, men har arbejdet på Ernst Busch Schauspielschule i Berlin, ligesom de to skuespillere, vi ser på scenen, begge har studeret samme sted. Jonas Littauer og Mille Maria Dalsgaard.

HÅRREJSENDE

En god tekst altså. Og to gode unge skuespillere, der kan holde balancen i en fortættet blanding af replikker og dialoger. Samt i en jongleren med romanens mange personer, et galleri af Romer-familiemedlemmer, flere generationer, men alligevel med en samling omkring knægten Knud og hans tyskfødte mor, der stolt og selvhævdende slider med sin tyske identitet og den bløde danske far, som 9. april 1940 hjælpsomt viser de invaderende tyske tropper vej gennem Nykøbing F mod København.
Der er som i romanen hårrejsende skildringer af det skisma, der opstår i en familie, hvis liv ikke er i stand til helskindet at komme igennem den dobbelte nationalitet under besættelsen i Danmark.
De to unge skuespillere gennemspiller de mange situationer og de mange rolleskift i et vældigt tempo og med en præcision i variationen, der er imponerende. De kan uden vaklen synge Brecht og Kurt Weills Seeräuber-Jenny. Eller julesalmer, hvor danske og tyske ritualer knaser mod hinanden. Og de kan ramme tekstens krybende vrede og blodige ironi i skildringen af den mobning, skolekammerater og naboer plager familien med – der er pinefulde skildringer af moren, der arrangerer fødselsdag for sønnen og stædigt gennemfører alt på tysk maner. Situationerne er fyldt af sarkasme og smerte, men også humor.
Som dramatisering af en romantekst fungerer den blomstrende, men også enkle, citatmetode knaldgodt.
Bedre end mange mere handlingsbaserede romandramatiseringer. F.eks. Det Kgl.s ’Hærværk’. Det giver noget at tænke over.

gregersDH.dk